|
Booking
Gennem swingportalen kan du booke en vifte af swingdanse relaterede aktiviteter til alle typer arrangementer.
Skriv til booking@swingportalen.dk med din forespørgsel.
- Begynderundervisning/underholdning til et arrangement
- Polterabend
- Opvisning (Charleston piger, Lindy Hop Show, Step og Barbershop sang)
- Foredrag om Swing perioden
- Retrostyling hands-on workshop (vintage hår og makeup for piger)
- Privatundervisning (Både enetime og parundervisning)
- Musik (Dj's og orkestre/Big Bands)
Firmaarrangementer
Swingdans er perfekt som et festligt indslag til firmaevents, julefrokoster og lignende. Typisk aftales 1 times undervisning, som er et godt tidsrum til at nå at lære noget uden at blive træt i hovede og fødder. Det er en perfekt isbryder som ryster enhver gruppe sammen gennem latter og god musik.
Undervisningen skræddersyes alt efter om det skal være vildt og svedryppende, enkelt og hyggeligt og om der danses solo (typisk solo-charleston) eller i par. Niveauet holdes sådan at alle kan være med - også dem som måske er mindre "vild med dans". Har I andre ideer/ønsker, så spørg endelig!
Extras:
Skal I bruge en dj til festen efterfølgende? Vil I krydre undervisningen med en forrygende opvisning? Kontakt os og vi finder ud af det. Vi har desuden gode kontakter til forskellige swingorkestre og kan altid anbefale Jer den bedste løsning, hvis I ønsker livemusik til jeres arrangement.
Polterabend
Skal arrangere pige polterabend, så kast jer ud i autentisk solo Charleston fra 20'erne! Det er nemt, sjovt og ægte løssluppen tøseballade, som det blev praktiseret i de gode gamle dage! Arrangementet tager 1-2 timer og I vil alle lære en lille nem koreografi, hvor bruden danser solo til sidst. Resultatet kan filmes, så I kan vise det til brylluppet eller huske trinene, så I evt. kan opføre det live på den store dag! Kombiner det evt med retrostyling af den kommende brud.
Shows
Vil I have autentisk stemning i den rigtige stil med pomadehår og flagrene nederdele kan I få 1, 2 eller flere par ud og vise hvordan swingdansen danses med høj cigarføring. I kan også få en flok frække Charleston piger ud og levere topunderholdning i ægte Flapperstil! Se sidst nævnte her
|